Kiropraktik

Kiropraktik har været brugt gennem årtusinder af flere kulturer. Ordet kiropraktik kommer fra græsk og betyder “at behandle med hænderne” Kiropraktik blev egentligt grundlagt i 1895 af en mand ved navn Daniel David Palmer i USA. Tidligere skulle man rejse til USA, Australien eller England for at kunne blive uddannet til kiropraktor. Fra 1994 har vi i Danmark uddannet kiropraktorer på Syddansk Universitet i Odense. Uddannelsen varer 6 år.

Niveauet er meget højt og de første 3 år læser man det samme som de lægestuderende, hvorefter man de næste 3 år specialiserer sig til den rent kiropraktiske del. I Danmark er forskningen indenfor kiropraktik langt fremme og man har som kiropraktor gode muligheder for, at træde ind i forsker verden, hvis man har lyst.

​Mange oplever at få smerter ved fysisk hårdt eller ensidigt arbejde. Desværre kan det ende med sygemelding og i yderste konsekvens eventuelt revalidering. Derfor er det vigtigt, at gøre en tidlig indsats for dit problem.

Kiropraktorens arbejde består i at

  • finde årsagen til symptomerne ved at undersøge og eventuelt tage røngtenbilleder.
  • behandle muskler og led i kroppen, som er årsag til symptomerne, med malipulation som er specifikke håndgreb.
  • kiropraktoren behandler problemer i rygsøjlen, bækken, arme og ben.
  • give gode råd om arbejdsstillinger og arbejdspladsens indretning.
  • forebygge tilbagefald ved træning eller øvelses-terapi.

​Behandlingen

Behandlingens formål er så vidt muligt at få leddenes normale funktion tilbage i det område af kroppen hvor årsagen til problemet er. Kiropraktoren behandler led og muskler ved hjælp af specielle håndgreb, for eksempel ved små hurtige tryk på rygsøjlen. Det har til formål at få den bedst mulige bevægelighed i leddene og få muskulatur til at slappe af. En anden metode er at strække leddene og musklerne.Der kan opstå ømhed efter behandlingen, netop som man oplever når man har gjort gymnastik for første gang i lang tid. Jo længere tid problemet, dvs. jo mere kronisk problemet er jo mere ømt kan det blive efter de første behandlinger. Det er også således at jo længere tid problemet har været til stede jo længere tid tager det at behandle.

Forebyggelse

En del af kiropraktorens arbejde består af at forebygge problemer med muskler og led. Det sker blandt andet ved at rådgive om arbejdsstillinger og hvilestillinger. Kiropraktoren kan rådgive om den korrekte måde sidde, ligge og stå på. Nogle patienten har gavn af at komme til forebyggende behandling hos kiropraktoren.

​Man tager ved behandlingen smerterne i opløbet, for ikke at disse skal blive vedvarende.

​Mange kroniske patienter har gavn af denne behandling og kan reducere deres behov for smertestillende medicin væsentligt ved at holde kroppen ved lige med forebyggende behandling. Kiropraktoren rådgiver og vejleder også om træning og genoptræning efter skader. Ofte vil man sammen med kiropraktoren få fastlagt et træningsprogram som er tilpasset til den enkelte patient.

Kontaktinformation

Telefon: 97 82 33 44
E-mail: klinik@hrkiro.dk

Telefontider

Mandag – fredag: 08.00 – 16.00
Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.